Dødningehoved
Dødningehoved (Acherontia atropos) er en sommerfugl i aftensværmerfamilien og findes i store dele af Afrika, Mellemøsten og Middelhavsområdet. I Mellem- og Østeuropa forekommer den som tilflyver i sommerhalvåret. Med et vingefang på omkring 11,5 cm er det den størst forekommende sommerfugl i Danmark, hvor den er en sjælden og tilfældig tilflyver. Dødningehoved har fået sit navn efter sin tegning på brystet, der kan minde om et dødningehoved. Som andre sommerfugle indeholder dens livscyklus stadierne æg, larve, puppe og fuldt udvokset insekt.
Grundet den kranielignende aftegning på rygsiden har den ofte haft et dårligt ry, der bliver forbundet med det overnaturlige som budbringer for død og ulykke. Den har været brugt i adskillige film og bøger, heriblandt filmplakaten for den Oscarvindende film Ondskabens øjne fra 1991.
Artsnavnet atropos har relation til død, da det stammer fra det oldgræske τρόπος, der kommer af trepein at dø. Atropos var en af de tre skæbnegudinger Moirer. Yderligere er slægtsnavnet Acherontia afledt af Acheron, en flod i Grækenland, som i græsk mytologi er kendt som smertens flod, og var en af fem floder i den græske underverden.
På trods af at Acherontia atropos er fuldstændigt harmløs på nær en mindre gene for afgrøder og bistader, har den kranie-lignende aftegning på brystet gjort, at natsværmeren har fået et dårligt ry, som bliver associeret med det overnaturlige og onde. Der er adskillige eksempler på overtro, der involverer Acherontia atropos, så som at den bringer ulykke i huset, hvor den flyver, og at den varsler død eller stor ulykke. I Sydafrika har uvidende mennesker påstået, at dødningehovedets stik var giftigt, ofte fatalt, hvilket muligvis hentydede til snablen eller undertiden hornet bagerst på laven.
Acherontia atropos har flere gange været brugt i kunst (navnlig i The Hireling Shepherd), Bram Stokers "Dracula" og i film som bl.a. Un Chien Andalou og på filmplakaten til Ondskabens øjne. I sidstnævnte film bruges natsværmeren som seriemorderen Buffalo Bills kendemærke, selvom manuskriptet bruger Acherontia styx, og natsværmeren i filmen er Acherontia atropos. I The Mothman Prophecies refereres der også til dødningehovedet. Den optræder også i musikvideoen til Massive Attacks single "Butterfly Caught."
Acherontia atropos bliver nævnt i Susan Hills gotiske gyserroman I'm the King of the Castle, hvor den bruges til at skabe frygt i en af de unge protagonister
John Keats nævner dødningehovedet som et symbol på død i Ode to Melancholy, "Make not your rosary of yew-berries, / Nor let the beetle, nor the death-moth be / Your mournful Psyche".
I José Saramagos roman Death With Interruptions, er Acherontia atropos afbildet på coveret af den amerikanske udgave, og er et emne som to karakterer funderer over.
Acherontia atropos er en stor aftensværmer med et vingefang på 90–130 mm, og er den største natsværmer i flere af de områder, hvor den lever. Det voksne insekt har strømlinede vinger og krop som det er typisk for aftensværmerfamilien Sphingidae. Forvingerne er brune med let gullige bølgelinjer, mens bagvingerne er gule med brune bølgelinjer. Om dagen hviler den sig i træer eller mellem blade, mens den holder vingerne som et telt over kroppen.
Dødningehoved har adskillige usædvanlige karakteristika. Den har en evne til at udsende høje pibelyde, hvis den bliver irriteret. Lyden bliver dannet ved at udsende luft gennem dens snabel, og dette bliver ofte ledsaget af at vise dens farverige bagkrop i et yderligere forsøg på at afskrække fjender. Den observeres ofte i færd med at plyndre bikuber for honning om natten. I modsætning til de andre arter af Acherontia, angriber den kun kolonier af den velkendte honningbi, Apis mellifera. Den bliver angrebet af vagtbier ved indgangen, men dens lag af hår og modstandsdygtighed overfor gift gør det muligt for den at komme ind i bikuben. Herefter er den i stand til at bevæge sig omkring i bistadet uantastet, fordi den efterligner biernes duft.
Den britiske entomologiske tidsskrift Atropos har taget navn efter denne art.
Acherontia atropos forekommer i Mellemøsten, Middelhavsområdet og store dele af Afrika helt ned til den sydligste del, og findes også så langt nordpå som det sydlige Storbritannien som følge af de milde vintre i nyere tid. Østpå forekommer den til Indien og den vestlige del af Saudi-Arabien, og vestpå til de Kanariske Øer og Azorerne. Den invaderer ofte den vestlige del af Eurasien, men det lykkes kun få individer at overvintre.
Dyrene trives i åbne landskaber med busklignende vegetation, hvor der vokser natskyggeplanter, især områder, hvor kartofler dyrkes landbrugsmæssigt. Dyrene foretrækker tørre, solrige områder. I hvert fald i Centraleuropa er arten overvejende blevet til en kulturfølger og lever næsten udelukkende i nærheden af kartoffelmarker.
Selvom sommerfuglen normalt opholder sig i de lavtliggende egne, så er den i Tyskland i Baden-Württemberg fundet på højsletterne ved Schwarzwald i op til 900 moh. I forbindelse med træk er konstateret fund i Alperne, for eksempel i Graubünden i 3000 moh. og i Silvretta på 2000 moh., i begge tilfælde på gletsjere, og i Timmels Joch mellem Østrig og Italien med fund næsten 2500 moh. Larver og pupper findes på grund af det større varmebehov dog kun meget lavere. I Baden-Württemberg er fundet larver og pupper i de nedre bjergregioner på op til 700 meter over havets overflade.
Der forekommer adskillige generationer af Acherontia atropos om året, med kontinuerlig ynglen i Afrika. I de nordlige dele af udbredelsesområdet overvintrer den i puppestadiet. Æg bliver udelukkende lagt på gamle blade af Solanaceae; særligt på kartoffelplanter, men også på Physalis (blærebæger) og andre i natskyggefamilien. Der er dog også blevet rapporteret æg på medlemmer af jernurt-familien som ildkronen og planter fra hamp-, oliven-, sesamfamilien og flere andre. Larverne er tykke med et horn bagerst som det er typisk for larver i aftensværmerfamilien. De fleste aftensværmerlarver har dog glatte horn, nogle gange bøjet enten op- eller nedad. Acherontia-arterne og flere beslægtede arter har i modsætning til dette horn med runde fremspring omkring den tykke del. Hornet selv bøjer nedad ved roden og krøller opad mod spidsen.
