Fasanen
Fasanen (latin: Phasianus colchicus) er den største, vildtlevende hønsefugl i Danmark og findes i flere varianter, hvoraf ringfasanen er den hyppigst forekommende.
Fasanen blev importeret til Danmark fra Asien i 1562 af konger og herremænd som et nyt jagtbytte.
Da
DagaktivOm
OmnivorEn omnivor er et altædende dyr, der lever af både planter og andre dyr som fødekilde. Mennesker er omnivorer fra naturens side.
La
LandPr
PrecocialZo
ZoochoryLa
LandRevir eller revier er i jagtterminologi betegnelsen for det jagtterræn, en jæger eller en gruppe jægere råder over. Ordet benyttes tilsvarende inde...
Æg
ÆglæddendePo
PolygyniSo
SocialFl
FlokIk
Ikke-migrerendeC
starter medFasanhanen (kokken) er meget farvestrålende og spraglet med lange halefjer og ofte en hvid halsring (ringfasan). Farvevariationer findes, men fælles for dem alle er den mørkegrønne/blå hals og hoved, med en rød kindplet. Ryggen er rødbrun med sorte og hvide bånd. Bugen er sort, brystet er kobberrødt og halen lang og brun. Hønen (hunnen) er derimod i mere dæmpet gråbrun farve med mørke pletter og bånd.
Vingefang: 70-90 cm
Længde han: 89 cm
Længde hun: 63 cm
Vægt han: 1.050-1.400 g
Vægt hun: 900-1.050 g (dofbasen.dk)
Fasanen er oprindeligt hjemmehørende i Asien, hvorfra den blev indført til Danmark første gang omkring 1562 af Frederik 2. Først udsat med succes i naturen fra 1870'erne, hvor en lang række godser indrettede udklækningsgårde (fasanerier). Ofte lod man høns og efterhånden også kalkuner udruge fasankyllingerne. Der yngler i dag 100.000-200.000 par fasaner i Danmark.
Herhjemme er fuglen udbredt overalt, dog med hovedvægten på Øerne og Østjylland. Fasanen er også almindelig i store dele af Europa og Nordamerikas tempererede egne.
Fasanen er en udpræget "kantfugl", som trives i mosaiklandskaber med mange ledelinjer, levende hegn, lodne grøfter, skovkanter, moseområder og agermark. Den kan klare sig mange forskellige steder, men foretrækker åbne områder. I skoven findes den primært, hvis der findes lysninger.
Fasanen lever af forskellig føde efter årstiden. Om sommeren kan insekter og andre smådyr udgøre en væsentlig del af føden. Om vinteren lever den primært af plantefrø. Den tager gladeligt frø fra både vilde planter og korn.
Fasanen er polygam (hannen parrer sig med flere hunner). Hanner samler et harem af høner om foråret. Ofte kæmper fasankokkene om de bedste pladser. Hønen lægger sine æg i rede, ofte i lodne grøfter, i kanten af beplatning eller direkte i markjord med afgrøder. De lægger cirka 10 æg og begynder i april. Æggene klækkes efter omkring 24 dage og passes af fasanhønen. Ræv og andre rovdyr er den største fare i redefasen. Æggenes klækning er afhængig af vejret, og mange fasaner må starte forfra med et nyt kuld æg.
