Fritten, Tamilder
Fritten (Mustela putorius furo, også kaldet tamilder) er den domesticerede form af en ilder. Den domesticerede form anvendes fortsat til kaninjagt nogle steder i verden, men anvendes i dag primært som kæledyr. Fritten har været et medlem af den menneskelige husstand i et par tusinde år.
En fritte har typisk brun, sort, hvid eller blandet pels. De har gennemsnitligt en længde på 51 cm med en hale på 13 cm og vejer mellem 700 gram og 2 kg og har en levetid på mellem 7-10 år. Fritter er seksuelt dimorfe, hvor hannen er væsentligt større end hunnen.
Et stærkt bevis på, at et dyr virkelig er domesticeret, er, at det kun bevarer nogle af de karakteristiske træk ved den tidligere udgave af arten. Dette sker gennem selektiv avl og tjener til at gøre dyret mere føjeligt og i stand til at blive manipuleret af mennesker. Omfattende undersøgelser af de adfærdsmæssige forskelle mellem vild-ilderen og tam-ilderen indikerer, at der faktisk er en ændring i adfærd. I almindelighed viser tam-ilderen mindre frygt for mennesker og mindre frygt for et ukendt miljø end vild-ilderen. Desuden var tam-ilderen længere tid om at vænne sig til en gentagen støj end vild-ilderen.
Hvis den vilde ilders hvalpe er taget fra deres mor, før de åbner deres øjne, og derefter opfostres af et menneske, vil de tage aftryk på det menneskelige og blive forholdsvis tamme. De kan forblive tamme, hvis der er fortsat kontakt med mennesker. Her adskiller tam-ilderen sig fra mink og væsler opfostret af mennesker, der kan blive tamme for en kort periode, men som normalt vil vende tilbage til en vild tilstand, når de er udvoksede. Denne føjelige adfærd ved at blive opflasket kan være en nøgle til, hvorfor ilderen kunne domesticeres overhovedet.
