Land

Eritrea

1155 arter

Eritrea er et land i det nordlige Østafrika.

Klima

Lavlandsområderne er ret varme med en årstemperatur på over 30 °C, som kan stige op til næsten 50 °C. I lavlandet er nedbøren ubetydelig, og der er næsten ingen vegetation.

I højlandet er klimaet mere moderat. I hovedstaden Asmara (2.320 moh.) er middeltemperaturen for hele året 16 °C, med kun små årstidsvariationer. Asmara får næsten 560 mm nedbør om året, overvejende i juli-august.

Dyreliv

Eritreas dyreliv minder om det, der findes i tilgrænsende områder i Etiopien, men med et noget lavere artsantal og mangel på mange af de etiopiske endemiske arter. De almindeligste pattedyr er gnavere, små kattedyr, sjakaler, vortesvin og gazeller. I alt findes mere end 500 fuglearter, blandt andre struds, gribbe, ørne, trapper, sandhøns, biædere og ellekrager. I Det Røde Hav findes koralrev og forekomst af søkoarten dugong samt havskildpadder.

Miljø

Miljøproblemer i Eritrea er afskovning, jorderosion, overgræsning.

vise mindre