Pindsvinet, Vesteuropæisk pindsvin
Pindsvinet (latin: Erinaceus europaeus), også kaldet vesteuropæisk pindsvin, er et pattedyr, der lever i Vesteuropa. I Danmark er det et af de mest velkendte pattedyr og lever ofte i småskove eller haver, hvor det er aktivt om natten. Dyret kendes på at have pigge på ryggen, hvilket fungerer som forsvar mod fjender. Dets føde består især af insekter og deres larver samt orme og snegle. Pindsvinet går i vinterhi.
Et voksent pindsvin er 23-30 cm med en kort hale på 2,5 cm. Det vejer normalt mellem 800 og 1.000 gram. På hovedet og ryggen er der pigge, der måler 20-30 mm i længden og omkring 1 mm i diameter. På undersiden og benene har dyret en brunlig pels. Snuden ender i en bevægelig, fugtig, sort næse. Fødderne har trædepuder og fem kløer. Dyret går på hele fodsålen. Benene er korte med forbenene som de kraftigste.
De to køn ligner hinanden, men hannens penisskede sidder længere fremme mod bugen end hunnens kønsåbning, der sidder helt tilbage mellem bagbenene. Både han og hun har fem par dievorter. Hannen er som regel større end hunnen.
Pindsvinet findes fra den Iberiske Halvø og Italien i syd til Skandinavien og det vestlige Rusland i nord. I Centraleuropa og videre mod øst erstattes pindsvinet af den nærtbeslægtede art Erinaceus roumanicus.
Pindsvinet er blevet indført til en del europæiske øer f.eks. Kykladerne - og New Zealand.
Pindsvinet stiller ikke store krav til habitaten. De findes både i småskove, krat, parker og haver. Der skal dog være vegetation således at pindsvinet kan gemme sig om dagen.
Pindsvin er næsten altædende, men foretrækker insekter, f.eks. biller og deres larver samt regnorme, snegle og tusindben.
I nogle tilfælde æder de også frøer, små krybdyr, unge fugle, mus, fugleæg, agern og bær. Større dyr spiser de kun, hvis de finder dem som ådsler, og bær spiser de kun, hvis de mangler vand, fordi de ikke kan fordøje dem.
Hen på sommeren begynder brunsttiden. Hunnen, pindsoen, er drægtig i fem-seks uger og kuldet er normalt på seks-syv grise. Reden er oftest foret med mos, blade eller hø. Pindsoen er alene om at passe ungerne, der er blinde i de første dage og først åbner øjnene efter 14-18 dage. Ungerne dier soen indtil de er cirka seks uger gamle. Efter cirka tre måneder er de fuldt udvoksede og er forplantningsdygtige den følgende sommer.
Parringen foregår om aftenen efter mørkets frembrud og iagttages sjældent. Det sker ved at hannen i et stykke tid cirkler omkring hunnen, før den får lov til at kravle op på hunnens ryg. Parringen varer nogle minutter.
Hundebid, haveredskaber, robotplæneklippere, net i fodboldmål, jordbærnet, svømmebassiner og lignende er de mest almindelige årsager til, at pindsvin kommer til skade. Uden hjælp dør de ofte af selv mindre bid. Det er en myte, at pindsvin ikke bliver skadet, hvis en hund får lov til at lege med dem. Mange gange får de en mindre skade og dør af infektion efter få dage.
