Levantiske Hav
17 arter
Det Levantiske Hav er den østligste del af Middelhavet.
Det grænser til Tyrkiet i nord, Syrien, Libanon, Israel og Gazastriben i øst, Egypten og Libyen i syd og Det Ægæiske Hav i nordvest. I vest ligger det åbne Middelhav (også kaldt Libyske Hav) og grænsen er defineret som en linje fra næsset Moræne's avl-Hilal i Libyen til øen Gavdos, syd for Kreta. Den største ø i det Levantinske Hav er Cypern. På det dybeste er havet 4.384 meter i Pliniusgropa, omkring 80 km syd for Kreta. Det levantinske hav dækker et område på 320.000 km².
Den nordlige del af det Levantinske Hav, mellem Cypern og Tyrkiet bliver kaldt Det kilikiske hav. I nord ligger også de store bugter, İskenderunbugten mod nordøst og Antalyabugten mod nordvest.
Leviatan-gasfeltet ligger i dette område under Det levantinske bassin.
Det Levantiske Hav er den østligste del af Middelhavet.
Det grænser til Tyrkiet i nord, Syrien, Libanon, Israel og Gazastriben i øst, Egypten og Libyen i syd og Det Ægæiske Hav i nordvest. I vest ligger det åbne Middelhav (også kaldt Libyske Hav) og grænsen er defineret som en linje fra næsset Moræne's avl-Hilal i Libyen til øen Gavdos, syd for Kreta. Den største ø i det Levantinske Hav er Cypern. På det dybeste er havet 4.384 meter i Pliniusgropa, omkring 80 km syd for Kreta. Det levantinske hav dækker et område på 320.000 km².
Den nordlige del af det Levantinske Hav, mellem Cypern og Tyrkiet bliver kaldt Det kilikiske hav. I nord ligger også de store bugter, İskenderunbugten mod nordøst og Antalyabugten mod nordvest.
Leviatan-gasfeltet ligger i dette område under Det levantinske bassin.
