Maine
360 arter
Maine er en amerikansk delstat.
Geografi
Maine grænser mod syd og øst til Atlanterhavet, mod nord og nordøst til den canadiske provins New Brunswick og til Quebec mod nordvest. Maine er den nordligstliggende delstat i New England og samtidig den største med næsten halvdelen af regionens areal. Maine er også den eneste delstat i det kontinentale USA, der kun har grænse til én anden delstat (New Hampshire mod vest).
Delstaten er den tyndest befolkede øst for Mississippi-floden, og den kaldes også for Pine Tree State (fyrretræstaten) eftersom 90% af arealet er skovdækket. I det indre af delstaten findes ubeboede områder, der ikke tilhører nogen politiske enheder. Blandt disse er Northwest Aroostook det tyndest befolkede. På et område af 6.910 km², bor der kun 27 mennesker.
Maine er kendt for sit dramatiske landskab langs den klippedominerede kystlinje, hvor der findes fyrtårne, sandstrande, fiskerlandsbyer og tusindvis af øer. Fra grænsen til New Hampshire i syd til grænsen til Canada i nordøst, er der kun ca. 365 km i luftlinie, mens den samlede kystlinie på strækningen er 5.630 km.
Bjerget Katahdin (el. Mount Katahdin) på 1.606 m i den nordlige del af Appalacherne er det højeste bjerg i Maine
Der er én nationalpark i Maine, Acadia National Park
Klima
Maine har et fugtigt fastlandsklima med varme og fugtige somre. Vintrene er kolde og snefulde i hele staten, og de nordlige egne har det mest ekstreme vejr. Kystområdernes klima modereres noget af Atlanterhavet. De højeste temperaturer om dagen ligger mellem 24-27 °C i juli og i januar er de ca. 0 °C ved den sydlige kyst og -18 °C i nord.
Maine bliver af og til berørt af orkaner og tropiske storme, som dog typisk er aftaget i styrke, når de når delstaten, og få orkaner har ramt Maine direkte. Delstaten er den delstat øst for Rocky Mountains, som har færrest dage med tordenvejr, i gennemsnit mindre end 20 dage om året. Tornadoer er sjælde i Maine, og mindre end 2 tornadoer om året når området, og mest den sydlige del af staten
Maine er en amerikansk delstat.
Geografi
Maine grænser mod syd og øst til Atlanterhavet, mod nord og nordøst til den canadiske provins New Brunswick og til Quebec mod nordvest. Maine er den nordligstliggende delstat i New England og samtidig den største med næsten halvdelen af regionens areal. Maine er også den eneste delstat i det kontinentale USA, der kun har grænse til én anden delstat (New Hampshire mod vest).
Delstaten er den tyndest befolkede øst for Mississippi-floden, og den kaldes også for Pine Tree State (fyrretræstaten) eftersom 90% af arealet er skovdækket. I det indre af delstaten findes ubeboede områder, der ikke tilhører nogen politiske enheder. Blandt disse er Northwest Aroostook det tyndest befolkede. På et område af 6.910 km², bor der kun 27 mennesker.
Maine er kendt for sit dramatiske landskab langs den klippedominerede kystlinje, hvor der findes fyrtårne, sandstrande, fiskerlandsbyer og tusindvis af øer. Fra grænsen til New Hampshire i syd til grænsen til Canada i nordøst, er der kun ca. 365 km i luftlinie, mens den samlede kystlinie på strækningen er 5.630 km.
Bjerget Katahdin (el. Mount Katahdin) på 1.606 m i den nordlige del af Appalacherne er det højeste bjerg i Maine
Der er én nationalpark i Maine, Acadia National Park
Klima
Maine har et fugtigt fastlandsklima med varme og fugtige somre. Vintrene er kolde og snefulde i hele staten, og de nordlige egne har det mest ekstreme vejr. Kystområdernes klima modereres noget af Atlanterhavet. De højeste temperaturer om dagen ligger mellem 24-27 °C i juli og i januar er de ca. 0 °C ved den sydlige kyst og -18 °C i nord.
Maine bliver af og til berørt af orkaner og tropiske storme, som dog typisk er aftaget i styrke, når de når delstaten, og få orkaner har ramt Maine direkte. Delstaten er den delstat øst for Rocky Mountains, som har færrest dage med tordenvejr, i gennemsnit mindre end 20 dage om året. Tornadoer er sjælde i Maine, og mindre end 2 tornadoer om året når området, og mest den sydlige del af staten
