Region

North Dakota

65 arter

North Dakota er en amerikansk delstat med forkortelsen ND.

Geografi

North Dakota anses for at være en del af det øvre Midtvesten og Great Plains. Red River udgør grænsen til Minnesota mod øst, South Dakota ligger mod syd. Montana er mod vest, og de canadiske provinser Saskatchewan og Manitoba ligger mod nord. Med et areal på 183.112 er North Dakota den 19. største delstat i USA.

Den vestlige del af staten består af de bakkede Great Plains, og den nordlige del af Badlands vest for Missouri-floden. Delstatens højeste punkt, White Butte (1.069 m) og Theodore Roosevelt National Park ligger i Badlands. I nationalparken leder bl.a. vildhesten nokotahest. Regionen har store forekomster af fossile brændstoffer som olie og brunkul. Missouri-floden danner Lake Sakakawea, den tredjestørste menneskeskabte sø i USA, bag dæmningen Garrison Dam.

Delstatens centrale område er dækket af søer, sumpe og bakker. Bjergene Turtle Mountains ligger langs grænsen til Manitoba. Nordamerikas geografiske centrum ligger her, nær byen Rugby.

Den østlige del af staten udgøres af den flade dal, Red River Valley, som udgør bunden af den forhistoriske gletsjersø Lake Agassiz. De frugtbare jorder, som drænes af Red River, der løber ud i Lake Winnipeg, giver grundlaget for en stor landbrugsindustri. Devil's Lake, den største naturlige sø i staten, ligger også i den østlige del.

Klima

North Dakota har temperaturekstremer, karakteristisk for sit fastlandsklima, med kolde vintre og varme somre. De laveste og højeste temperaturer, som er målt er henholdsvis -51,1 °C og 49 °C. Meteorologiske fænomener omfatter regn, sne, hagl, snestorme, polarfronter, tornadoer, torden og faldvinde. Afhængigt af beliggenheden varierer den årlige nedbørsmængde fra 36,5 cm til 55,9 cm.

Forårsoversvømmelser er et relativt almindeligt fænomen i Red River Valley, hvor floden flyder nordover ind i Canada. Forårstø begynder tidligere i den sydlige del af dalen end i den nordlige. Den mest ødelæggende oversvømmelse i North Dakota fandt sted i 1997 og medførte større ødelæggelser i Grand Forks.

vise mindre