São Tomé og Príncipe
241 arter
São Tomé og Príncipe, officielt den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe, er en østat i Atlanterhavet ud for Gabon.
Geografi
Landet omfatter de to øer São Tomé og Príncipe i Atlanterhavet syd for Nigeria, ud for kysten af Ækvatorial-Guinea og Gabon i Centralafrika. De to øer ligger mellem Bioko og Annobón, som begge tilhører Ækvatorial-Guinea. Ækvatorlinjen går 2 kilometer syd for São Tomé over den lille ø Rolas.
Landets eksklusive økonomiske zone grænser mod Ækvatorial Guineas og Gabons. I nordvest overlapper den med Nigerias. I 2001 indgik de to lande en aftale om en fælles forvaltningszone for udnyttelse af ressourcerne i området.
São Tomé og Príncipe er en fortsættelse af den vulkanske Cameroun-linje på det afrikanske fastland. En kæde af øer strækker sig videre fra Mount Cameroon på fastlandet og ud i havet i sydvestlig retning til Bioko og videre til Príncipe, São Tomé og til Annobón. Príncipe og São Tomé er oceaniske øer, det vil sige vulkaner, der stiger brat op fra havbunden, og er omgivet af dybt hav. Øerne blev dannet fra midten til slutningen af tertiærtiden. Príncipe er 31 millioner år gammel, mens São Tomé er 15,7 millioner år.
Øerne er bratte, med en fladere lavlandszone. I syd og vest er der høje bjerge af vulkansk oprindelse, mens landskabet flader ud på nordenden. Bjergene er stærkt eroderede. Jorden, med basalt og fonolit, er relativ frugtbar.
Klima
Øerne ligger i det våde tropiske bælte. Temperaturen varierer fra et minimum på 18-21 °C til et maksimum på 30-33 °C.
På grund af bjergene og den sydvestlige vind falder det meste af nedbøren i syd og sydvest på øerne. Nord på São Tomé er klimaet tørrere på det savannelignende landskab. På São Tomé falder der 1.000 mm nedbør i nordøst og 4.000 mm i sydvest.
Årstiderne styres af variationen i den intertropiske konvergenszone. Der er to regntider, som sammenfalder med jævndøgn i marts og september. Mellem disse ligger vindmånederne fra maj til august og hedemånedene fra december til februar. Den lange tørre årstid er mest markant i nord og øst og kan i sydvest være fraværende enkelte år.
Bosættelsesmønsteret har påvirket klima og vegetation. Dette skete først, da sukkerplantagerne blev anlagt, og skoven nord på øen blev ryddet. Her er områder blevet udtørret, således at der kun vokser græs og baobabtræer.
Plante- og dyreliv
Øerne ligger i en biodiversitetshotspot, og sammen med de andre øer i Guineabugten er São Tomé og Príncipe præget af høj endemisme. Det specielle plante- og dyreliv gør, at øerne sammenlignes med Galápagosøerne og Hawaiiøerne.
Før europæerne kom, formodes hele São Tomé at have været skovdækket. De første europæere mærkede sig særlig de store oca-træer. I den første koloniseringsperiode blev skoven ryddet for at skaffe jord til sukkerplantagerne. Senere ryddede man også skov i lavlandet til kakaoplantager, ligesom at bjergskoven blev fældet for at give plads til kaffeplantager. Imidlertid blev en del af de store træer sparet for at yde skygge for kaffebuskene og kakaotræerne. Lavlandsskov er bevaret i sydvest og centralt på øen. På São Tomé er der bevaret 240 km² med urskov, mens Príncipe har omkring 40 km².
På São Tomé er der tre typer af oprindelig skov: Lavlandsskov fra kysten og op til 800 meter, derefter bjergskov videre op til 1.400 meter og endelig tågeskov fra 1.400 meter og op til det højeste punkt. Skoven på Príncipe ligner lavlandsskoven på São Tomé, men har ikke så stor en biologisk mangfoldighed.
Floraen kendetegnes særligt ved arter i krap-, gøgeurt- og vortemælkfamilien. På São Tomé findes der 601 karplantearter (15 % endemiske), mens Príncipe har 314 (8 % endemiske). Der er også en rig flora af bregner.
Ved siden af mere udbredte flagermusearter findes der to endemiske arter på São Tomé: Myonycteris brachycephala og Chaerephon tomensis. Øen har også en endemisk spidsmuseart, Crocidura thomensis, mens Príncipe har en endemisk underart af Crocidura poensis.
To frøarter er endemiske for São Tomé, Nesionixalus thomensis og Ptychadena newtoni, og én til Príncipe, Leptoptelis palmatus. To arter findes på begge øer: Nesionixalus molleri og Phrynobatrachus dispar. Ormepaddearten Schistometopum thomense er endemisk på São Tomé.
Øerne er rige på endemiske krybdyr, blandt andet tre forskellige arter af ormeslanger, flere gekkoarter og én skinkeart. 75 % af sneglearterne er endemiske. Slangearten Philothamnus thomensis lever bare på São Tomé. Der findes en giftig sort kobraslange. Den benløse skinkeart Feylinia polylepis og slangearten Typhlops elegans lever udelukkende på Príncipe. Gekkoarten Hemidactylus greefii, skinkearten Mabuya maculilabris og slangearterne Rhinotyphlops feae og R. newtonii forekommer på begge øer. Gekkoarten Lygodactylus thomensis lever også på Annobón. Da portugiserne ankom, var der også krokodiller, både på land og i havet, men de blev udryddet.
Blandt målerne findes 30 arter på São Tomé, hvoraf 26 er endemiske, og 24 på Príncipe, hvoraf 15 er endemiske.
På São Tomé findes fire endemiske fugleslægter, mens der på Príncipe er en enkelt endemisk slægt. Af 143 fuglearter yngler 72 på de to øer. Heraf er 28 arter endemiske. Blandt de endemiske arter lever São Tomé-ibis (Bostrychia bocagei), São Tomé-due (Columba thomensis), São Tomé-dværghornugle (Otus hartlaubi), São Tomé-tornskade (Lanius newtoni), korthale (Amaurocichla bocagei), kæmpesolfugl (Dreptes thomensis), São Tomé-sisken (Neospiza concolor) og São Tomé-pirol (Oriolus crassirostris) på São Tomé, mens Príncipebrillefugl (Speirops leucophoeus) og fløjlsrygget drongo (Dicrurus modestus) kun findes på Príncipe. En underart af olivenibis, kaldet Príncipeibis (Bostrychia olivacea rothschildi), findes kun på Príncipe og er landets sjældneste fugl. São Tomé-drossel (Turdus olivaceofuscus) og figenbrillefugl (Zosterops ficedulinus) findes på begge øer og er endemiske for disse.
Der lever mange søfugle på Pedras Tinhosas, to nøgne, små øer syd for Príncipe. Blandt andre skønsvis 100.000 ynglende par af sodfarvet terne (Onychoprion fuscatus), 10-20.000 par sort noddy (Anous minutu), 4-8.000 par brun noddy (Anous stolidus), 1.500-3.000 par brun sule (Sula leucogaster). Hvidhalet tropikfugl (Phaethon lepturus) er også ynglefugl. Der er to ynglesæsoner om året, nærmere bestemt i de tørre perioder fra december til januar og fra juni til august.
Fiskelivet påvirkes af den østgående ækvatoriale modstrøm og den ækvatoriale understrøm, som forbinder den østlige og den vestlige del af Atlanterhavet på højde med øerne. Havet omkring øerne rummer mindst 234 fiskearter, som er en blanding af circumtropiske arter, arter hjemmehørende i tropisk Vestafrika, arter, som er mest udbredt østligt i den sydlige del af Atlanterhavet og arter, som findes på begge sider af den sydlige del af Atlanterhavet. Af disse er 28 fiskearter endemiske i Guineabugten.
Da portugiserne koloniserede øerne, fandtes der kun få nytteplanter: Oliepalme, en type yams og muligvis en type banan. Portugiserne introducerede husdyr som kvæg, svin, får, ged, høns og and. São Tomé blev det første sted, hvor portugiserne eksperimenterede med indførte nytteplanter som sukkerrør, majs, figen, forskellige yams- og citrusarter, kokospalme, maniok og sød kartoffel. Særligt citrus og kasju trivedes godt. Banan, brødfrugt og kokosnød fik varig betydning som hovednæringsmidler. Nogle af plantageavlingerne har spredt sig til naturen, og forvildede sukkerrør høstes for at lave brændevin.
Nonneabe (Cercopithecus mona) er introduceret på begge øer. På São Tomé forekommer brud (Mustela nivalis) og afrikansk zibetkat (Civettictis civetta) som indførte arter. Der findes tillige en forvildet bestand af svin. Andre introducerede arter er kat, sort rotte, brun rotte og husmus.
Flere af fuglearterne, som lever på savannen, kan være blevet indført som burfugle eller til jagt. Gylden ildvæver (Euplectes aureus) er indført fra Angola.
Miljøproblemer
Plantagerne blev opgivet efter landets uafhængighed, og disse områder har siden udviklet sig til sekundærskov. Den kaldes capoeira og består af en blanding af græs, bambus, klatreplanter, blomstrende træer og forvildede kaffebuske. En del endemiske arter lever i lavlandsskoven, som ryddes for at skaffe jordbrugsland.
São Tomé og Príncipe, officielt den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe, er en østat i Atlanterhavet ud for Gabon.
Geografi
Landet omfatter de to øer São Tomé og Príncipe i Atlanterhavet syd for Nigeria, ud for kysten af Ækvatorial-Guinea og Gabon i Centralafrika. De to øer ligger mellem Bioko og Annobón, som begge tilhører Ækvatorial-Guinea. Ækvatorlinjen går 2 kilometer syd for São Tomé over den lille ø Rolas.
Landets eksklusive økonomiske zone grænser mod Ækvatorial Guineas og Gabons. I nordvest overlapper den med Nigerias. I 2001 indgik de to lande en aftale om en fælles forvaltningszone for udnyttelse af ressourcerne i området.
São Tomé og Príncipe er en fortsættelse af den vulkanske Cameroun-linje på det afrikanske fastland. En kæde af øer strækker sig videre fra Mount Cameroon på fastlandet og ud i havet i sydvestlig retning til Bioko og videre til Príncipe, São Tomé og til Annobón. Príncipe og São Tomé er oceaniske øer, det vil sige vulkaner, der stiger brat op fra havbunden, og er omgivet af dybt hav. Øerne blev dannet fra midten til slutningen af tertiærtiden. Príncipe er 31 millioner år gammel, mens São Tomé er 15,7 millioner år.
Øerne er bratte, med en fladere lavlandszone. I syd og vest er der høje bjerge af vulkansk oprindelse, mens landskabet flader ud på nordenden. Bjergene er stærkt eroderede. Jorden, med basalt og fonolit, er relativ frugtbar.
Klima
Øerne ligger i det våde tropiske bælte. Temperaturen varierer fra et minimum på 18-21 °C til et maksimum på 30-33 °C.
På grund af bjergene og den sydvestlige vind falder det meste af nedbøren i syd og sydvest på øerne. Nord på São Tomé er klimaet tørrere på det savannelignende landskab. På São Tomé falder der 1.000 mm nedbør i nordøst og 4.000 mm i sydvest.
Årstiderne styres af variationen i den intertropiske konvergenszone. Der er to regntider, som sammenfalder med jævndøgn i marts og september. Mellem disse ligger vindmånederne fra maj til august og hedemånedene fra december til februar. Den lange tørre årstid er mest markant i nord og øst og kan i sydvest være fraværende enkelte år.
Bosættelsesmønsteret har påvirket klima og vegetation. Dette skete først, da sukkerplantagerne blev anlagt, og skoven nord på øen blev ryddet. Her er områder blevet udtørret, således at der kun vokser græs og baobabtræer.
Plante- og dyreliv
Øerne ligger i en biodiversitetshotspot, og sammen med de andre øer i Guineabugten er São Tomé og Príncipe præget af høj endemisme. Det specielle plante- og dyreliv gør, at øerne sammenlignes med Galápagosøerne og Hawaiiøerne.
Før europæerne kom, formodes hele São Tomé at have været skovdækket. De første europæere mærkede sig særlig de store oca-træer. I den første koloniseringsperiode blev skoven ryddet for at skaffe jord til sukkerplantagerne. Senere ryddede man også skov i lavlandet til kakaoplantager, ligesom at bjergskoven blev fældet for at give plads til kaffeplantager. Imidlertid blev en del af de store træer sparet for at yde skygge for kaffebuskene og kakaotræerne. Lavlandsskov er bevaret i sydvest og centralt på øen. På São Tomé er der bevaret 240 km² med urskov, mens Príncipe har omkring 40 km².
På São Tomé er der tre typer af oprindelig skov: Lavlandsskov fra kysten og op til 800 meter, derefter bjergskov videre op til 1.400 meter og endelig tågeskov fra 1.400 meter og op til det højeste punkt. Skoven på Príncipe ligner lavlandsskoven på São Tomé, men har ikke så stor en biologisk mangfoldighed.
Floraen kendetegnes særligt ved arter i krap-, gøgeurt- og vortemælkfamilien. På São Tomé findes der 601 karplantearter (15 % endemiske), mens Príncipe har 314 (8 % endemiske). Der er også en rig flora af bregner.
Ved siden af mere udbredte flagermusearter findes der to endemiske arter på São Tomé: Myonycteris brachycephala og Chaerephon tomensis. Øen har også en endemisk spidsmuseart, Crocidura thomensis, mens Príncipe har en endemisk underart af Crocidura poensis.
To frøarter er endemiske for São Tomé, Nesionixalus thomensis og Ptychadena newtoni, og én til Príncipe, Leptoptelis palmatus. To arter findes på begge øer: Nesionixalus molleri og Phrynobatrachus dispar. Ormepaddearten Schistometopum thomense er endemisk på São Tomé.
Øerne er rige på endemiske krybdyr, blandt andet tre forskellige arter af ormeslanger, flere gekkoarter og én skinkeart. 75 % af sneglearterne er endemiske. Slangearten Philothamnus thomensis lever bare på São Tomé. Der findes en giftig sort kobraslange. Den benløse skinkeart Feylinia polylepis og slangearten Typhlops elegans lever udelukkende på Príncipe. Gekkoarten Hemidactylus greefii, skinkearten Mabuya maculilabris og slangearterne Rhinotyphlops feae og R. newtonii forekommer på begge øer. Gekkoarten Lygodactylus thomensis lever også på Annobón. Da portugiserne ankom, var der også krokodiller, både på land og i havet, men de blev udryddet.
Blandt målerne findes 30 arter på São Tomé, hvoraf 26 er endemiske, og 24 på Príncipe, hvoraf 15 er endemiske.
På São Tomé findes fire endemiske fugleslægter, mens der på Príncipe er en enkelt endemisk slægt. Af 143 fuglearter yngler 72 på de to øer. Heraf er 28 arter endemiske. Blandt de endemiske arter lever São Tomé-ibis (Bostrychia bocagei), São Tomé-due (Columba thomensis), São Tomé-dværghornugle (Otus hartlaubi), São Tomé-tornskade (Lanius newtoni), korthale (Amaurocichla bocagei), kæmpesolfugl (Dreptes thomensis), São Tomé-sisken (Neospiza concolor) og São Tomé-pirol (Oriolus crassirostris) på São Tomé, mens Príncipebrillefugl (Speirops leucophoeus) og fløjlsrygget drongo (Dicrurus modestus) kun findes på Príncipe. En underart af olivenibis, kaldet Príncipeibis (Bostrychia olivacea rothschildi), findes kun på Príncipe og er landets sjældneste fugl. São Tomé-drossel (Turdus olivaceofuscus) og figenbrillefugl (Zosterops ficedulinus) findes på begge øer og er endemiske for disse.
Der lever mange søfugle på Pedras Tinhosas, to nøgne, små øer syd for Príncipe. Blandt andre skønsvis 100.000 ynglende par af sodfarvet terne (Onychoprion fuscatus), 10-20.000 par sort noddy (Anous minutu), 4-8.000 par brun noddy (Anous stolidus), 1.500-3.000 par brun sule (Sula leucogaster). Hvidhalet tropikfugl (Phaethon lepturus) er også ynglefugl. Der er to ynglesæsoner om året, nærmere bestemt i de tørre perioder fra december til januar og fra juni til august.
Fiskelivet påvirkes af den østgående ækvatoriale modstrøm og den ækvatoriale understrøm, som forbinder den østlige og den vestlige del af Atlanterhavet på højde med øerne. Havet omkring øerne rummer mindst 234 fiskearter, som er en blanding af circumtropiske arter, arter hjemmehørende i tropisk Vestafrika, arter, som er mest udbredt østligt i den sydlige del af Atlanterhavet og arter, som findes på begge sider af den sydlige del af Atlanterhavet. Af disse er 28 fiskearter endemiske i Guineabugten.
Da portugiserne koloniserede øerne, fandtes der kun få nytteplanter: Oliepalme, en type yams og muligvis en type banan. Portugiserne introducerede husdyr som kvæg, svin, får, ged, høns og and. São Tomé blev det første sted, hvor portugiserne eksperimenterede med indførte nytteplanter som sukkerrør, majs, figen, forskellige yams- og citrusarter, kokospalme, maniok og sød kartoffel. Særligt citrus og kasju trivedes godt. Banan, brødfrugt og kokosnød fik varig betydning som hovednæringsmidler. Nogle af plantageavlingerne har spredt sig til naturen, og forvildede sukkerrør høstes for at lave brændevin.
Nonneabe (Cercopithecus mona) er introduceret på begge øer. På São Tomé forekommer brud (Mustela nivalis) og afrikansk zibetkat (Civettictis civetta) som indførte arter. Der findes tillige en forvildet bestand af svin. Andre introducerede arter er kat, sort rotte, brun rotte og husmus.
Flere af fuglearterne, som lever på savannen, kan være blevet indført som burfugle eller til jagt. Gylden ildvæver (Euplectes aureus) er indført fra Angola.
Miljøproblemer
Plantagerne blev opgivet efter landets uafhængighed, og disse områder har siden udviklet sig til sekundærskov. Den kaldes capoeira og består af en blanding af græs, bambus, klatreplanter, blomstrende træer og forvildede kaffebuske. En del endemiske arter lever i lavlandsskoven, som ryddes for at skaffe jordbrugsland.
