Sumatra
312 arter
Sumatra er en ø i det vestlige Indonesien, den vestligste af Sundaøerne.
Geografi
Sumatra befinder sig i den nordøstlige del af Det Indiske Ocean. Sydøst for øen ligger Java på den anden side af Sundastrædet, nord for øen ligger Malayahalvøen adskilt af Malaccastrædet, mod øst ligger Borneo på den anden side af Karimatastrædet, og vestfor ligger Det Indiske Ocean.
Øens længde fra nordøst til sydvest er på ca. 1.790 km og bredden er ca. 435 km. Cirka på midten af længdeaksen krydses ækvator. Øens indre er præget af to forskellige geografiske områder: Barisanbjergene i vest og sumpområder i øst. Omtrent i midten af Barisanbjergene finder man vulkanen Kerinci, der med 3.805 m er øens højeste punkt. Vulkansk aktivitet herfra har beriget området med frodig agerland og smukke naturscenerier, fx ved Toba-søen. I bjergene er der forekomster af kul og guld. Mod øst bringer store floder silt ned fra bjergene og skaber et stort lavland præget af sumpe. I dette område er agerbrug ikke særlig betydningsfuld, men der er stor produktion af olie her, både i form af råolie fra undergrunden og som palmeolie.
På Sumatra produceres størstedelen af den indonesiske kaffe. På små gårde i højlandet er det især arabica-kaffe, der produceres, mens der i lavlandet først og fremmest dyrkes robusta-kaffe. Tidligere var store dele af øen dækket af tropisk regnskov, men rovhugst har bevirket, at disse skovområder er stærkt truet.
Natur
Sumatra er hjemsted for en lang række planter og dyr, og der kendes sytten endemiske plantearter på øen. Blandt de planter, der er særlige for øen, kan nævnes sumatrafyr, den eneste fyrart, der findes syd for Ækvator, Rafflesia arnoldii, der har verdens største individuelle blomst på næsten 1 m i diameter, samt Amorphophallus titanum ("ligblomst"), der har den største blomsterstand i verden og i øvrigt lugter forfærdeligt (deraf øgenavnet).
Man kan finde 201 arter af pattedyr samt 580 arter af fugle på Sumatra. Ni arter er endemiske for øen, og derudover er der 14 endemiske arter på de nærtliggende Mentawaiøer. Blandt de større pattedyr, man kan finde på øen, kan nævnes sumatratiger, sumatraorangutang, sumatranæsehorn, dhole og skaberaktapir.
Da øen har mistet omkring 55% af sin naturlige skovforekomst siden 1985, er mange dyre- og plantearter udryddelsestruede. I 2008 offentliggjorde den indonesiske regering en plan, der skal beskytte Sumatras tilbageværende skovområder. Det har dog ikke forhindret anlæggelsen af illegale veje tværs gennem tigrenes vigtigste leveområde af firmaer, der udnytter naturrigdommene til det yderste.
På øen findes ti nationalparker, hvoraf de tre indgår i verdensarvsområdet kaldet Tropiske Regnskove på Sumatra (Gunung Leuser Nationalpark, Kerinci Seblat Nationalpark og Bukit Barisan Selatan Nationalpark).
Sumatra er en ø i det vestlige Indonesien, den vestligste af Sundaøerne.
Geografi
Sumatra befinder sig i den nordøstlige del af Det Indiske Ocean. Sydøst for øen ligger Java på den anden side af Sundastrædet, nord for øen ligger Malayahalvøen adskilt af Malaccastrædet, mod øst ligger Borneo på den anden side af Karimatastrædet, og vestfor ligger Det Indiske Ocean.
Øens længde fra nordøst til sydvest er på ca. 1.790 km og bredden er ca. 435 km. Cirka på midten af længdeaksen krydses ækvator. Øens indre er præget af to forskellige geografiske områder: Barisanbjergene i vest og sumpområder i øst. Omtrent i midten af Barisanbjergene finder man vulkanen Kerinci, der med 3.805 m er øens højeste punkt. Vulkansk aktivitet herfra har beriget området med frodig agerland og smukke naturscenerier, fx ved Toba-søen. I bjergene er der forekomster af kul og guld. Mod øst bringer store floder silt ned fra bjergene og skaber et stort lavland præget af sumpe. I dette område er agerbrug ikke særlig betydningsfuld, men der er stor produktion af olie her, både i form af råolie fra undergrunden og som palmeolie.
På Sumatra produceres størstedelen af den indonesiske kaffe. På små gårde i højlandet er det især arabica-kaffe, der produceres, mens der i lavlandet først og fremmest dyrkes robusta-kaffe. Tidligere var store dele af øen dækket af tropisk regnskov, men rovhugst har bevirket, at disse skovområder er stærkt truet.
Natur
Sumatra er hjemsted for en lang række planter og dyr, og der kendes sytten endemiske plantearter på øen. Blandt de planter, der er særlige for øen, kan nævnes sumatrafyr, den eneste fyrart, der findes syd for Ækvator, Rafflesia arnoldii, der har verdens største individuelle blomst på næsten 1 m i diameter, samt Amorphophallus titanum ("ligblomst"), der har den største blomsterstand i verden og i øvrigt lugter forfærdeligt (deraf øgenavnet).
Man kan finde 201 arter af pattedyr samt 580 arter af fugle på Sumatra. Ni arter er endemiske for øen, og derudover er der 14 endemiske arter på de nærtliggende Mentawaiøer. Blandt de større pattedyr, man kan finde på øen, kan nævnes sumatratiger, sumatraorangutang, sumatranæsehorn, dhole og skaberaktapir.
Da øen har mistet omkring 55% af sin naturlige skovforekomst siden 1985, er mange dyre- og plantearter udryddelsestruede. I 2008 offentliggjorde den indonesiske regering en plan, der skal beskytte Sumatras tilbageværende skovområder. Det har dog ikke forhindret anlæggelsen af illegale veje tværs gennem tigrenes vigtigste leveområde af firmaer, der udnytter naturrigdommene til det yderste.
På øen findes ti nationalparker, hvoraf de tre indgår i verdensarvsområdet kaldet Tropiske Regnskove på Sumatra (Gunung Leuser Nationalpark, Kerinci Seblat Nationalpark og Bukit Barisan Selatan Nationalpark).
