Den almindelige vaskebjørn
Den almindelige vaskebjørn (Procyon lotor) har naturlig udbredelse i Amerika fra Canada i nord til Panama i syd. I de sidste 60 år er der dog dannet bestande rundt om i Europa af dyr undsluppet fra pelsfarme. I naturen lever vaskebjørnen i skove med bække og søer.
Vaskebjørnen har fået sit navn, fordi det ofte ser ud, som om den vasker sin føde. Der er dog mere tale om, at den bruger en kraftigt udviklet følesans i forpoterne til at identificere fødeemner fundet under vand. Vaskebjørnen er aktiv om natten, hvor den ofte er på besøg i folks haver for at se efter mad i skraldespandene. I USA er vaskebjørnen en stor plage, når den plyndrer skraldespande. Derfor lægger man tit gift ud eller sætter fælder op.
Den almindelige vaskebjørn måler 60-100 cm og vejer 2-12 kg. Pelsens farve er grå til næsten sort, men ofte er der brun eller rød tone i pelsen. Halen har sorte ringe, og over øjnene bærer vaskebjørnen en sort maske.
Vaskebjørnens parringstid er fra januar til marts, og ungerne fødes i april-juni. Den er drægtig i 63 dage og får 3-6 unger om året.
I naturen er levealderen for en vaskebjørn mellem 2 og 6 år, dog findes der eksempler på, at den kan blive op til 22 år i fangenskab.
I Danmark er vaskebjørnen fundet på 47 lokaliteter spredt over det meste af Danmark.
Na
NatdyrNatdyr er betegnelsen for dyr, der hovedsageligt er aktive om natten. Tæller bl.a. slanger og flagermus. Hos de fleste natdyr er hørelsen mere velu...
Tu
TusmørkeOm
OmnivorEn omnivor er et altædende dyr, der lever af både planter og andre dyr som fødekilde. Mennesker er omnivorer fra naturens side.
La
LandAl
AltriskGr
GraverTr
TrævirkeKl
KlatreLe
LevendefødendePa
ParringsystematiskSo
SocialIk
Ikke-migrerendeR
starter medSm
Smarte dyr