Amerikansk alligator

Alligatorer har en ingen stemmebånd, men hannerne kan udstøde nogle "brøl" som i parringssæsonen bruges til at lokke hunnerne til. Hør et alligatorbrøl her:

En han parrer sig med 10-15 hunner på en parringssæson, der ligger i forårsmånederne. Hunnerne bliver kønsmodne, når de er omkring 7 til 10 år gamle, derefter parrer de sig hvert år, så længe de lever. I naturen kan alligatorer blive omkring 50-70 år gamle, i fangenskab helt op til 90 år. Hunnerne lægger mellem 20 og 50 æg ad gangen. Imidlertid er det kun omkring 2-3% af ungerne, der overlever til voksenalderen. En alligatorunge er ca. 15 cm lang, når den udklækkes og i naturen vokser de ca. 30 cm pr år. Når en alligator er omkring 1 meter lang, har den ingen naturlige fjender, bortset fra mennesket, mens unge alligatorer er føde for såvel fugle, som store fisk og andre alligatorer.

Alligatorers køn er ikke bestemt lige fra befrugtningstidspunktet, som, tilfældet er hos fx pattedyr. Hvilket køn ungerne får afhænger af den temperatur æggene udsættes for under udrugningen, der varer ca. 65 dage. Hvis temperaturen er under 30 grader celsius, bliver alle æg til hunner, er temperaturen over 34 grader bliver alle æg til hanner. Temperaturer mellem 30 og 34 grader giver unger af begge køn. Æggene lægges i reder, som hunnerne bygger af græs og blade, og rederne placeres ofte på bredden af bayous eller på ”flydende øer”, der driver rundt i marsken. Formålet med rederne er primært at hæve æggene op fra vandoverfladen, så risikoen for at de oversvømmes bliver mindre. Når æggene er lagt dækkes reden af mere vegetation og mudder. Plantedelene rådner efterhånden, hvilket skaber varme, som er med til at udruge ungerne.

Hunnen bliver ikke altid ved reden, når æggene er lagt, men hun holder sig i nærheden, og trues reden vil hun lynhurtigt vende tilbage for at forsvare den. Når æggene er klar til at klækkes, vil hunnen ”åbne” reden, og hjælpe ungerne med at komme ud af ægget, ved at knuse dette forsigtigt mellem tænderne. Kommer moderen ikke tilbage til reden, vil ungerne med stor sandsynlighed dø, for mange kan ikke komme ud af ægget ved egen hjælp, og de vil sandsynligvis ikke kunne komme gennem det lag af vegetation og tørret mudder, der dækker reden. Når æggene er klækket, vil hunnen tage mellem 8 og 10 unger i munden ad gangen og bære dem ned til vandet. Her ryster hun på hovedet i vandet, og får på denne måde ungerne til at svømme ud af munden. Når de kommer ud i vandet, vil ungerne danne stimer, evt. sammen med unger fra andre reder, og de bliver sammen med deres mor i en lang periode, normalt mindst et år, men af og til op til både to og tre år. I den tid passer hunnen på ungerne. Alligatoren er det eneste krybdyr, der passer på sin yngel på denne måde.

Om vinteren og i tørkeperioder går alligatorerne i hi i huler, som de graver i brinkerne på de vandområder, hvor de holder til. "Alligatorhulerne" kan ligge så langt som 6 meter inde i brinkerne, og hulerne graves, så der er luft nok til at alligatorerne kan trække vejret. I disse huler kan dyrene overleve, selv om temperaturen uden for falder til under frysepunktet. På særligt varme dage kommer de ud af deres hi, og lægger sig i solen og varmer sig. Skulle det blive frost mens en alligator er ude af hiet, kan den også overleve korte perioder med frost i modsætning til krokodiller, som vil fryse ihjel i frostvejr, og som derfor ikke kommer ud af hiet i hele dvaleperioden. I dvaleperioden indtager alligatorerne ingen føde, men tærer på de energidepoter, de har opbygget, især i halen, i løbet af sommeren. Også i vand, kan alligatorer overleve i frostvejr. De lægger sig i overfladen med næseborene over vandet, så hvis overfladen fryser, kan de stadig trække vejret. Man har i øvrigt eksempler på, at alligatorer, der er frosset helt fast i is og hvor også næseborene er blevet dækket, har kunnet overleve i op til 8 timer uden at trække vejret!