Musvågen
Musvågen (latin: Buteo buteo) er en kraftig, bredskuldret rovfugl. Den er fredet i Danmark.
Da
DagaktivKø
KødæderLa
LandAl
AltriskRo
RovPrædation er en biologisk interaktion, hvor et rovdyr æder et byttedyr. Inden for populationsdynamik fører dette til en sammenhæng mellem byttedyrs...
Sv
Svævende fugleFo
ForsamlendeÆg
ÆglæddendeHø
Højtsvævende fugleMo
MonogamiMonogami er ægteskab mellem to ægtefæller. Monogami bruges endvidere om andre samlivsformer, hvor en person kun har én partner. Monogami indebærer ...
Ge
Generelt enligDe
Delvist migrerendeC
starter medMusvågen er brun, men med mange farvevarianter fra næsten hvid til helt mørk. Den er 51-57 cm lang med forholdsvis korte, brede vinger med fem "fingre" og med et vingefang på 113-128 cm. Dens hale er ret kort og lige afskåret. De helt lyse musvåger kaldes også "børringevåger". Oversiden er oftest ensartet brunlig, mens fuglen ofte på undersiden har et lyst brystbånd. Halen er grålig med mange tværbånd og et tydeligt randbånd yderst. Ved knoen på undersiden af vingen har fuglen ofte mørke pletter samt mørke randbånd.
Musvågens kald høres i yngletiden. Det er en høj mjavende lyd: Hi-æææ.
Den findes fra Europa til Asien og er en almindelig ynglefugl i Danmark med omkring 6.000 par i år 2000. I træktiden (marts-april og september-oktober) passerer yderligere tusinder af musvåger Danmark på deres vej til eller fra Sverige. Omkring halvdelen af de ynglende par i Danmark er standfugle, resten, oftest ungfuglene, trækker til Vest- og Sydeuropa for vinteren.
Musvågen findes over hele landet, men er dog en smule mere almindelig i østdanske løvskove end i vestjyske nåleskove. Den holder til i varieret landskab med både åbne engarealer og skove. Reden bygges i et højt træ i skoven, mens føden oftest findes i det åbne terræn.
Musvåger er meget alsidige i deres valg af føde. De spiser små pattedyr fx mus såvel som krybdyr, regnorme, større insekter, padder, fugle og ådsler.
Musvågens jagtteknik veksler med terrænet, hvad den jager efter og årstiden. Musvågen bruger ofte en jagtteknik hvor, den sidder i et træ, på en pæl, eller en stor sten og venter på et bytte. Særligt om vinteren kan man langs motorveje og landeveje se musvåger i denne venteposition. Her fungerer de som naturens skraldemænd, da de også lever af de trafikdræbte dyr. Om sommeren kan man se musvågen gå eller løbe efter biller og regnorme på jorden. Når musvågen jager over åbent land, kredser den lavt over terrænet på stive vinger, mens den spejder ned på jorden under den. Ser den et byttedyr, slår den direkte ned på det. Musvågen "muser" sjældent som tårnfalken. Det ses oftere hos fjeldvågen.