Skovflåten (Ixodes ricinus) (også blot kaldet flåt) er en blodsugende mide, der hører til spindlerne, lige som bl.a. edderkopperne. Skovflåtens bid kan overføre patogener, såsom bakterien borrelia, der er skyld i infektionssygdommen borreliose, og den virus, der forårsager TBE.
Skovflåter kaldes også tæger, som er det sproghistorisk mest brugte ord for dyret i Europa (engelsk: Tick; tysk: Zecke; fransk: Tique; italiensk: Zecca, hollandsk; Teke, frisisk: Teg). Tæge betyder sproghistorisk noget der prikker, mens ordet flåt hentyder til dyrets flade form. Da tæge også er betegnelsen for hele den gruppe insekter, der kaldes hemiptera, næbmunde eller tæger, bruges ordet skovflåt for at undgå forvirring. Tæger er insekter, hvor flåter er spindlere.
Skovflåten har stor udbredelse. Den kan findes i hele Europa, det vestlige Rusland, det nordlige Afrika samt store dele af Mellemøsten. I Danmark findes flåten særligt i de østlige dele af Jylland samt på hele Sjælland. Flåter er dog fundet i hele landet - også på Bornholm. Udbredelsen afhænger i stor grad af antallet af større dyr (særligt rådyr), som er vektorer for flåten, i et område. Man kan beregne, hvor mange flåter der er i en vilkårlig skov, alene på baggrund af oplysninger om jordbunden og hvor mange rådyr, der er.
På Sjælland og i Østjylland har man via ”flagging"-metoden, hvor man trækker et hvidt stykke stof, der er bundet til en pind som et flag, hen over bevoksningen, kunnet fange ca. 2–3 nymfer pr. minut. I Vestjylland var fangsten nede på 0,2 pr. minut, hvilket kan skyldes det tørre klima. På Bornholm fanges helt op til 5–7 nymfer pr. minut, hvilket primært skyldes de mange rådyr og den gode lerede jord.
Flåten lever af blod fra fugle og pattedyr og er gennem én livscyklus nødt til at spise tre måltider blod. Det første måltid skaffer den sig som regel fra mindre dyr og fugle, det andet fra f.eks. pindsvin, egern, hare eller fasan, og det tredje helst fra en hjort eller – til nød – et menneske. Efter hvert måltid lader flåten sig falde til jorden, hvor den fordøjer blodet. Så kravler den op i lav, knæhøj vegetation som græs og andre skovbundsplanter, hvor den sidder og venter på næste offer. Flåter har ikke nogen synssans, men den har et Haller-organ, som tillader den at opfange lugt, luftfugtighed, udånding og temperatur på et offerdyr op til 15 meter væk. Når hunnen har fået sit tredje måltid, lægger hun op til 2.000 æg under nedfaldne blade.
Da skovflåter er meget følsomme over for udtørring, er de mest almindelige i egentlig skov, men de kan dog også findes i krat og moser, hvor der er konstant fugtigt.
