Læbebjørn (latin: Melursus ursinus) er en sort bjørn som størrelsesmæssigt blandt bjørnene er i mellemklassen.
Læbebjørnen er i størrelse en mellembjørn med en vægt på mellem 80 og 155 kilogram. Hunnen er en smule mindre end hannen. Bjørnen har en længde på mellem 140 – 190 centimeter. Pelsen er primært sort, men med grå og brune hår ind imellem. De grå og brune hår kan på enkelte individer give en kanelbrun farve. På brystet har den et hvidt eller cremefarvet Y-formet mønster. Den samme pelsfarve ses omkring snuden og for nogle individer omkring øjnene. Snuden er meget bevægelig, og næseborene kan trækkes sammen og lukkes. Læbebjørnen har store fødder og enorme kløer.
Halelængden ligger på mellen 10 og 18 centimeter. Skulderhøjden når bjørnen står med alle fire ben på jorden ligger på 60 – 92 centimeter. Lugtesansen er veludviklet, mens synet og hørelsen er dårlige.Læbebjørnen er i zoologiske haver blevet op til 40 år gammel.
Læbebjørnen har sit naturlige udbredelsesområde i Indien, Bangladesh, Nepal, Bhutan og Sri Lanka. Specielt i Indien og Sri Lanka har bjørnen tidligere været meget almindelig, men den ses nu meget sjældnere i disse områder. I Indien var den en overgang frygtet udryddet. Bjørnen er registreret i Appendiks I i CITES. I alt menes bestanden at ligge på 7.000 – 10.000 individer, men det præcise tal er ukendt.
Bjørnen foretrækker græsarealer og skovområder. Disse områder er i kraftig nedgang og krybskytteri, som forsyner det alternative medicinske marked, er med til at gøre bjørnen stærkt udryddelsestruet. Krybskytterne går efter læbebjørnens galdeblære og fedtstof.
Naturlige rovdyr som vilde hunde, tigre og leoparder er også med til at presse bestanden. Disse rovdyr fanger og spiser primært unge læbebjørne.
Der er påbegyndt et arbejde blandt en række zoologiske haver for at forhindre bjørnens udryddelse.
Følgende indiske zoologiske haver har har læbebjørne:
Internationalt har følgende zoologiske haver også bestande af læbebjørne
Bestanden i zoologiske haver ligger imellem 170 og 200 individer, og de løbende konflikter, der opstår mellem de vildt levende dyr og beboede områder, gør, at de zoologiske haver på nuværende tidspunkt løbende modtager dyr til deres avlsarbejde.
Læbebjørnens adfærd er ikke velkendt, da der alene er gennemført få studier i marken, og disse studier er primært foretaget fra ryggen af elefanter.
Det menes, at læbebjørnen opbygger små territorier og at hunnen og hannen alene mødes når hunnen er i brunst.
Bjørnen sover ikke vintersøvn, men har en inaktiv periode under regnsæsonen.Læbebjørnen er normalt ikke aggressiv, men deres dårlige syn og hørelse kan gøre at mennesker kommer tæt på bjørnen. Følger den sig truet vil den forsvare sig selv og kan da være en trussel for mennesker.
Læbebjørnen er god til at klatre, men den anvender ikke denne evne hvis den er udsat for fare.Om dagen sover den hovedparten af tiden i huler, den foretrækker især huler ved flodbanker.
Læbebjørnens føde består hovedsagelig af termitter. Læbebjørnen er specielt udviklet til netop denne slags føde, idet de øvre fortænder mangler, hvilket giver plads til at læberne kan forme en tragt. Denne tragt bruger læbebjørnen til at suge termitterne op med. Lyden af læbebjørnen i gang med at spise termitter kan høres op til 185 meter væk. Øvrige fødevalg indbefatter frugt, planter, æg, insekter, honning og ådsler. Nær opdyrkede marker spiser den også sukkerrør og majs.
Læbebjørnen parrer sig i maj, juni og juli. Tidspunktet på året menes dog at være forskellig alt efter geografisk område. I Sri Lanka menes bjørnen at parre sig over en længere periode af året, mens bestanden i Indien primært parrer sig i juni. Parret er dog alene sammen i en eller to dage. Læbebjørnene er ofte meget larmende under deres parring. Drægtigheden varer fra seks til syv måneder, og hver hun føder fra 1 til 3 unger. Det normale er en eller to. Ungerne fødes i naturlige huler eller jordhuler fra september til januar (400 – 530 gram) og ungerne bliver i hulen til de er to til tre måneder gamle. Ungerne er blinde de første to til tre uger. Efter at de har forladt hulen følger de moderen i 2 til 3 år. Mødrene er kendt for at bære deres unger på ryggen. Ungerne holder sig fast ved et solidt greb i moderens lange pels.
Læbebjørnen er i sit økosystem med til at sprede frugttræer gennem de frugter som den spiser og efterfølgende efterlader via deres afføring, og de er i udbredt grad med til at holde termitbestandene nede.
