Tiger

Tigre jager generelt ikke voksne individer af asiatisk elefant og indisk næsehorn, men det er dog sket. Hyppigere er det de mere sårbare små unge dyr, der nedlægges. Der findes fra 1800-tallet rapporter om tigre, der har angrebet og dræbt elefanter redet af mennesker. Når tigre lever nær mennesker, kan de også undertiden tage husdyr som tamkvæg, heste og æsler. Ældre eller sårede tigre, der ikke længere kan fange vilde byttedyr, kan blive menneskeædere, hvilket er sket jævnligt i hele Indien. En undtagelse findes i Sundarbans, hvor også sunde og raske tigre angriber fiskere og landsbyboere, der bevæger sig i skoven, så mennesker derfor her udgør en lille del af tigerens normale føde. Selvom tigre næsten udelukkende er kødædere, kan de lejlighedsvis æde grønt for at få kostfibre, eksempelvis frugter fra træet Careya arborea.

Tigre regnes traditionelt for at være nataktive rovdyr, men i områder uden mennesker er de via fjernbetjente, skjulte kameraer set jage om dagen. De jager normalt alene og ligger på lur efter deres bytte som de fleste kattedyr. De kan angribe fra en hvilken som helst vinkel og overmander byttet ved at slå det omkuld ved hjælp af deres kropsvægt og styrke. Hvis tigeren skal have succes med angrebet, kræver det, at den næsten samtidigt både springer på byttet, vælter det og får fat i struben eller nakken med tænderne. Trods deres størrelse kan tigre komme op på en fart af cirka 50-65 km/t, men kun over korte afstande. Derfor skal tigre være tæt på byttet, inden de påbegynder angrebet. Hvis byttet får færten af tigeren inden angrebet, vil den som regel hellere opgive jagten end at skulle forfølge det eller kæmpe direkte mod det. Der er rapporteret om horisontale spring på op til 10 meter, men spring af den halve længde er mere typiske. Kun en ud af 2-20 jagter (inklusiv forsøg på at snige sig ind på potentielt bytte) ender med succes.

Når tigre jager større dyr, foretrækker de at bide i struben og bruge deres kraftfulde forben til at holde byttet fast, ofte samtidigt med, at det væltes om på jorden. Tigeren forbliver fastbidt i struben, indtil byttet er dødt ved kvælning. Ved hjælp af denne metode er gaurere og vandbøfler, der vejer over et ton, blevet dræbt af tigre, der kun vejer en sjettedel af dette. Selvom de kan dræbe raske voksne individer, foretrækker de ofte at vælge unger eller svagelige individer af meget store dyr. Sunde, voksne byttedyr af denne slags kan være farlige at kaste sig over, fordi lange stærke horn, ben og stødtænder alle er potentielt livsfarlige for tigeren. Ingen andre nulevende landrovdyr angriber jævnligt så store byttedyr alene. Når tigre jager sambarhjorte, der udgør op til 60 % af deres bytte i Indien, har de angiveligt, for at tiltrække den, kunnet frembringe en lyd, der er en efterligning af hannens brunststemme. Ved mindre bytte, som aber og harer, bider tigeren i nakken med det resultat, at rygmarven overrives, luftrøret gennembores eller vener og arterier i halsen afskæres. I sjældne tilfælde kan tigre dræbe ved slag med deres poter, der er tilstrækkeligt kraftfulde til at knuse kraniet på tamkvæg eller brække ryggen på læbebjørne.

En voksen tiger kan gå i op til to uger uden at æde og derefter æde 34 kilo kød på en gang. I fangenskab bliver voksne tigre fodret med 3-6 kilo kød om dagen.